Om Bedre Psykiatri Ungdom

Bedre Psykiatri Ungdom er landsforeningen for unge pårørende (16-30 år) til personer, der har psykisk sygdom, og vi kæmper for at skabe bedre vilkår for disse unge pårørende. Det gør vi ved at udvide kendskabet til psykiske sygdomme samt de vanskeligheder, der kan opstå hos unge pårørende til psykisk sårbare. Vi deltager i samfundsdebatten og inspirerer unge til at deltage i samfundsfaglige aktiviteter. Vi arbejder også for at nedbryde tabuer og myter om psykisk sygdom og derigennem støtte unge pårørende.

Bedre Psykiatri Ungdom har lokalafdelinger i København, Odense, Aalborg og Viborg. Vores moderforening er Bedre Psykiatri, som har aktiviteter for pårørende i alle aldre.

 

Vores arbejde tager udgangspunkt i fire centrale begreber:

.

Pårørendestøtte

Vi tager udgangspunkt i, at pårørende skal ses som en ressource for psykisk sårbare. Pårørende har stor betydning for sygdomsforløb, og de har ofte brug for støtte til at kunne bære det ansvar. Unge pårørende skal derfor have mulighed for at modtage rådgivning og vejledning således, at de  trives samtidig med at de tager sig af deres psykisk sårbare.

 

Pårørendeinddragelse

Inddragelse af pårørende i sygdomsforløb gavner oftest både de psykisk sårbare og deres pårørende. Vi har derfor fokus på, at pårørende i højere grad skal opfattes og benyttes som en ressource i kombination med den rette støtte.

 

Aftabuisering

De fleste personer med psykisk sygdom og deres pårørende oplever, at tabuisering finder sted i flere sammenhænge med psykisk sygdom. Tabuisering kan hæmme muligheden for at sætte ord på de udfordringer, der er særligt tilknyttet lidelserne. Vi arbejder for aftabuisering ved at skabe en bredere viden om lidelserne i befolkningen, og dermed vil vi bidrage til en mere nuanceret forståelse og accept af psykisk sårbare og deres pårørende.

 

Recovery

Begrebet betegner en proces i ‘at komme sig’ i en situation med psykisk sygdom. Tilgangen har fokus på at etablere et meningsfuldt og ønskværdigt liv med inddragelse af de begrænsinger, der kan følge med eksisterende eller tidligere eksisterende sygdom. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man bliver symptomfri, men at man fortsætter sit liv med de forudsætninger, der er til stede. Patientens erfaringer og ønsker er centrum for tilgangen.