Bliv frivillig

Indsatsen i Bedre Psykiatri Ungdom bliver hovedsageligt båret af frivillige kræfter, og vi arbejder både lokalt og nationalt. BPU er stedet, hvor man kan yde en indsats og præge foreningen på sin egen måde. I foreningen lægger vi stor vægt på, at det både skal være interessant, sjovt og udfordrende at være frivillig. Vi har fokus på, at de frivillige skal have mulighed for præge sin egen udvikling, og vi tildeler dem gerne ansvar og støtte i forbindelse med nye initiativer og projektudvikling.

Foreningens frivillige bliver efter eget ønske tilknyttet et eller flere projektudvalg, og de frivillige har derfor mulighed for at engagere sig på flere niveauer. Det er vigtigt for os, at de frivillige føler, at de har indflydelse på deres arbejdsopgaver og mængden af tid, som de ønsker at bidrage med.

Vi har særligt fokus på den sociale side af arbejdet, og at de frivillige får løbende samtaler om deres trivsel. Frivillige i foreningen har mulighed for at deltage i diverse kurser, og de kan få formelle papirer på deres indsats. Foreningen har ingen krav til uddannelse, erfaring eller baggrund for deres frivillige, men forventer kun, at de har engagement.  Vi modtager alle henvendelser med kyshånd og er taknemmelige for al form for støtte. Vi tror på at den mangfoldighed, der kendetegner vores organisation, er grundlaget for vi opnår betydningsfulde resultater.

Vi har flere forskellige projektudvalg til personer, der brænder for at gøre en forskel for unge pårørende til psykisk sårbare:

1. Facilitatorerudvalg

I dette udvalg skal man som facilitator sikre gennemførsel af de enkelte forløb herunder blandt andet afholdelse af førsamtaler med eventuelt kommende gruppedeltagere, planlægning af emner og tidsplan i forbindelse med pårørendegrupper og administrere kontakt til deltagerne under gruppeforløbet.

2. Ambassadørudvalg

Ambassadørerne skal sikre gennemførsel af foredrag herunder blandt andet være idérig og planlægge emne for foredrag, kontakte relevante oplægsholdere, booke og klargøre lokaler til foredrag og viderebringe information om Bedre Psykiatri Ungdom og vores arbejde.

3. HR-udvalg

HR frivillige i lokalafdelingerne samarbejder med de andre udvalg for at sikre rekruttering af andre frivillige, som besidder de ønskede kompetencer. Rekrutteringsprocessen af frivillige gennemføres meget professionelt for at sikre, at blandt andet facilitatorerne har ønskede kompetencer og engagement til at udfylde rollerne. Endvidere skal HR frivillige sikre fastholdelse af frivillige ved eksempelvis at sikre kontakt til de frivillige og deres ønsker om foreksempel kompetanceudviklingende kurser, sociale arrangementer, medvidere.

4. Kommunikationsudvalg

Kommunikationsfrivillige har ansvar for at kommunikere eksternt om lokalforeningernes tilbud til relevante aktører i nærområdet samt at gennemføre digitale kampagner og aktiviteter målrettet unge pårørende. Denne gruppe frivillige skal sikre, at målgruppen har kendskab til Bedre Psykiatri Ungdom og dens tilbud.

Hvis du gerne vil være frivillig i Bedre Psykiatri Ungdom, er du meget velkommen til at kontakte din nærmeste lokalafdeling for mere information:

København:
kbh@bp-ungdom.dk

Aalborg:
aalborg@bp-ungdom.dk

Odense:
odense@bp-ungdom.dk

Der er altid plads til dig! Kom og vær med!